Meget kan siges om dresscodes, påbud, forbud og Emma Gad’ske do’s & don’ts indenfor tangomiljøet. Og efter rejser til forskellige lande og mange tangoforeninger og miljøer i varierende størrelse har jeg fået bekræftet om os og om vore nærmeste naboer..:

1) Tyskerne gider godt regler. Formalitet er udtryk for god stil, umage, og en fuldstændig integreret del af deres ‘tangokendskab’
2) Svenskerne er glade for regler. Og følger dem. Og udbreder dem uden at nogen fornærmes over dét.
3) Danskerne gider generelt ikke regler.

Senest udtrykt af en svensk gæst på TangoZoo: “Sig mig, är detta egentligen en milonga? Eller kanske mere en practilonga?”
Han kunne ikke se forskel.

Kort efter var jeg i Malmö at give show med Martin på Clandestino. Vi var der hele aftenen og en ting stod tydeligt: svenskerne så bare godt ud på gulvet. Uanset niveau blev formaliteterne overholdt og gjorde et sammenhængende sympatisk indtryk; fra påklædning til cabeceo til overholdelse af koderne på gulvet til præcisionen hvormed fødderne blev placeret.

Lad mig drage en hastig konklusion:
‘People who dress nicer dance nicer’
Det er noget med allerede når man forbereder sig på aftenen at beslutte sig for at gøre sig umage… at vælge at tage den pæne kjole på medfører at jeg retter mig op fysisk som mentalt. (Jeg bander altså væsentligt mindre i stilletter end i træningssko).

Formaliteter betyder noget, for de definerer en setting og en mental indstilling.
For at vende tilbage til Martins Juleønsker til Herrerne; der er måske en grund til at folk kritiserer hinanden på milongaerne i Kbh, og det er at vi ikke holder på formerne og der derfor er dømt “øvelokale” over hele linien. I et øvelokale er præmissen at vi er ved at lære / forbedre, hvortil der hører feedback / kritik, ikke at danse.

Når jeg er på milonga vil jeg behandles som en dame, klæde mig på som en dame, opføre mig som en dame, nyde det gode selskab og det at folk gør sig umage. Og så vil jeg danse! Uden at være øveklud, uden at bumpe ind i nogen, uden at få tips eller kommentarer på figurer eller referencer til undervisningssituationer. Jeg vil danse med skønne, velkædte herrer i tørre skjorter, med respekt for formerne og gulvets flow, guidet af dj’ens valg af musik og værtens oplæg til stemning. Jeg vil inspireres af smukke kvinder i deres mest flatterende outfit. Jeg vil opleve milongaen som en magisk, æstetisk parentes fra hverdagen. Og jeg har en særlig forkærlighed for præcise fødder, så please, please, PLEASE, sæt dem pænt, det gør mig så inderligt glad!

“You want the lady to sleep and dream with the music in your arms; not tear her hair out trying to guess and follow your next move. Only then the lady will return to her seat quivering with happiness from the dance.” citat: Javier Rodriguez i Javier Rodriguez: The Talented Mr Rodriguez

Disse sublime sætninger kommer fra en andens blog hvor en af de største tango navne Javier Rodriguez fortæller omkring herrens rolle i tangoen i forhold til sin kvindelige partner. Når jeg læser disse tanker så får det mig til at tænke på nogle af de ting som vi tango lærere hører alt for meget fra mange af de kvinder som vi underviser i det daglige.

“Hvorfor følger du ikke min føring?”, “Du spænder op i din højre arm!”, “Nå den figur har du ikke lært?”, “Du skal holde om MIG på den her måde”, “Kom længere frem med brystet”. Disse “tips” refereres ofte som sagt på en milonga til kvinderne. Og det er ikke med HAPPY FACE at det bliver sagt.

Desuden ser  jeg desværre også ofte på practica’er og milonga’er en del herrer stå og undervise ofte helt nye kvinder i totalt umulige tango trin og kombinationer som ligger langt over det niveau som den pågældende kvinde har en chance for at føle sig tilpas i. Du har et ansvar for at disse kvinder for en lang og dejlig tid med tangoen.

For det meste er jeg godt klar over at feedbacken bliver givet med en absolut positiv hensigt og at man fører ganchoen for at hun kan få fornemmelsen af at danse “rigtige” tangotrin og ikke kun caminada og ochos. Det er bare sjældent at det er det budskab høres hos den anden.

Kære tango herrer, milonga’en er sted hvor man kommer for at danse og nyde musik og godt selskab og med intention om at gå glad fra gulvet efter endnu en lækker dans. Det er IKKE et sted hvor man underviser andre. Undervisning på dansegulvet er et absolut NO GO. Det sker i undervisningslokalet.

I kvinder har også et ansvar. Lad nu være med at acceptere dette. Hvis du har været ude for at blive rettet på, så dans ikke med vedkommende igen; også selvom det betyder endnu en tanda uden dans. Hvis det sker så sig f.eks.: “Tak for tips, men lige nu danser jeg”. “Tak, kan vi mødes for at træne hvor VI kan udveksle erfaringer?”. “Undskyld, men mine ører og mine fødder fungerer altså ikke samtidig, så er du sød ikke at snakke mens vi danser?”. Hvis disse tips ikke fører til ændringer så sig tak for dansen med det samme.

Hvis man har brug for inspiration til feedback så læs Koljas blog her på siden.

I det hele taget prøv at vende tingene lidt på hovedet. Hvis du fører med mindre kraft og lader damen danse mere så kan det være at hun spænder lidt mindre i sin højre arm og at hun kommer længere frem til dig. Det kunne være at hun kunne følge din yndlingsfigur på en anderledes måde så du bliver inspireret til at mærke og danse den anderledes næste gang.

Udgangspunktet er at vi gerne ser så mange danseglade folk på milongaen, både mænd og kvinder.

Youtube og Facebook er godt for meget. En af de ting, som jeg synes er mest interessant ved disse sociale medier, er alle de tangovideoer som man pludselig har tilgang til og kan blive inspireret af.

Et af de seneste fænomener omkring videoupload på disse medier, som jeg er “kommet til” at bruge meget tid på, er videoer med tidligere tiders store dansere fra en svunden tid. Nogle har åbenbart siddet inde med disse videoer og har redigeret og digitaliseret dem til stor glæde for os andre. I den her blog vil jeg give nogle henvisninger til nogle af alle disse guldklumper og give mine egne personlige kommentarer til hvorfor de er interessante.

Den første interessante ting er for mig “nye trin” som jeg ikke har set før men måske læst om eller trin som bliver lavet i en helt anden udformning af disse her gamle maestros. Under Cristina Ciacono’s profil på Facebook kan man finde mange gamle klip. Bl.a. et hvor den kendte milonguero Petroleo giver tips omkring et trin som kaldes “quebrada”.

Et andet klip på Youtube synes jeg er rigtig interessant, og har desuden løst et længere og irriterende mysterium for mig. Jeg har tit spurgt mig selv hvad kunne de her ældre tangodansere virkelig? Ikke mindst i forhold til den nuværende generations æstetik og koreografier. Men da jeg så klippet her med Pupi Castello og Graciela Gonzales og især måden de tager baglænstrinet på, gik det op for mig, hvor meget historie, følelse og indlevelse de lægger i et så “simpelt” trin. Tjek det ud.

En tredje ting med videomaterialet er at se hvor meget tangoen i sig selv har udviklet sig. Især i forhold til æstetikken omkring tangoens bevægelser. Her i et klip med en af scenetangoens “fædre”, Antonio Todaro som danser med Milena Plebs.

Især hans bevægelser kunne nok være mere “rene” hvis man brugte nutidens optik. En anden interessant detalje ved det her klip er at se det koreografiske/stil element som bliver kaldt for Doble Frente som ikke længere bliver brugt eller har fået en anden betegnelse. Ganchoerne og voleos har også fået mere frihed siden en anden af de store, Pepito Avellaneda & Suzuki udførte dem:

Heldigvis er der mange som efterhånden har gjort et kæmpe stykke arbejde i at samle disse videoer på deciderede kanaler på YouTube. En af de første som lavede en decideret youtube tvkanal var Ney Melo. I hans samling findes der rigtig mange fine videoer. Og ikke mindst er der rigtig mange sjove og kritiske kommentarer i kommentar feltet omkring hvad er det “rigtige” og hvad som er Villa Urquiza. En anden som har mange fine klip er en Marisa Galindo. Den tredie som har samlet mange klip sammen er Tangodeoro / Tango Showroom, hvor der blandt andet er klip fra det berømte Broadway show “Tango Argentino” som fik tangoen på verdenskortet igen.

Som sagt er der mange klip af varierende kvalitet. Se dem, nyd dem og studer dem. Hvis du har nogle gamle klip liggende derhjemme så “post” dem gerne her på bloggen. Det kan være at nogen har optaget nogle af de første shows af Argentinske tangodansere som har gæstet Danmark eller hvis I selv har været så heldig at optage nogen i Argentina for nogle år siden.

Udover at disse videoklip inspirerer til egen undervisning og dans så er det en vigtig historisk dokumentering af den argentinske tangodans. Det er svært at finde både skrevet materiale samt filmmateriale som kan kaste lys over dansens udvikling som dans og kunst. Nu er der en chance for at det sker.

Til at slutte af med vil jeg gerne henvise til mit favoritklip i forhold til musikken og orkestrene. Nemlig et med Juan D’Arienzo hvor man ser hvorfor hans musik er så fabelagtigt energifyldt. Hans dirigeren med orkesteret er fænomenalt. Nyd det og tag energien med næste gang du danser til D’Arienzo.

- Camilla Fjeldhaug, lærer M2tango Studio

Jeg har akkurat vært på kontaktimprovisasjonskurs med Scott Wells på Dansens hus.
Vi har lekt, lyttet, merket, og vært gode venner med gulvet. Mest av alt har vi arbeidet med hverandres kropper og undersøkt muligheter for naturlige bevegelsesmønstre så dansen kan bli så myk og organisk som mulig. Det fascinerer meg.

Vi har danset med lukkede øynene, åpne øyne, ute i parken og inne i dansesalen. Sansene blir skjerpet, gulvet føles annerledes enn normalt, når noen løper rundt meg i salen og jeg har lukkede øyne.

Det handler om kontakt, tilstedeværelse og energi og om hvilke signaler, muligheter min partner gir og hvordan jeg forvalter eller uttrykker kontakten mellom oss og gir tilbake.

Jeg gleder meg til å gi dette videre til jer tangodansere på Den Lille Festival søndag d. 24.

Se en video af Scott Wells koreografier på youtube

Målet med denne lille artikel er at tilbyde inspiration til hvordan du og din dansepartner kan give brugbar feedback til hinanden. På den måde kan I ud over at være attraktive dansepartnere for hinanden også blive attraktive indlæringspartnere. Sagen er jo nemlig den, at vi som dansepartnere i indlæringssituationen påvirker hinanden utroligt meget, og det kan man udnytte til bedre og sjovere læring.

Mål med feedback

Det, der afgør feedbackens indhold og form er feedbackens mål, altså hvad afsenderen af feedbacken ønsker at opnå med at give sin feedback. I denne artikel vil jeg slå et slag for at feedback i en læringssituation har som mål at; bidrage til læring og udvikling i en sjov og positiv stemning. Formålet er at den du giver feedbacken til kan bruge feedbacken til at blive endnu bedre.

• Mål med feedback: at hjælpe sig selv og andre til at lære og blive endnu dygtigere.
• Feedbackmetode: at give informationer i rette mængder om det, din dansepartner gør godt og om forbedringspunkter
• Grundforudsætning: drop idéen om at det altid er din dansepartner der skal gøre noget andet, tag udgangspunkt i, at det lige så godt kan være dig selv der kan gøre noget anderledes, 99 gange ud af 100 er der forbedringsmuligheder for både fører og følger.

5 konkrete fif til feedback

Sig det du vil opnå, ikke det du vil undgå. Hjernen kan ikke koncentrere sig om det modsatte af noget, hvis fx jeg siger at du ikke skal tænke på en lyserød elefant er din hjerne nødt til først at lave ’lyserød elefant’ før den kan begynde at bruge en masse krudt på resultatløst at forsøge at glemme den igen. Sig derfor det du gerne vil opnå frem for det, du ønsker at undgå. Fx: kan du lægge mere energi ind i din rotation (frem for kan du ikke lade være med at stoppe op i din rotation)

Byg på det, der virker. Vi har i vores kultur en idé om at ’man skal jo lære af sine fejl’. Det kan jeg godt erklære mig enig i, men jeg ved erfaringsmæssigt at det også er en god idé at lære af sine succeser: tag stikket hjem når der er noget der fungerer, og vær gavmild og sig det til din dansepartner. Fx: jeg kan mærke at din balance er meget bedre, det er rart, fedt, super, dejligt, skønt. (Her vil du af og til, som udslag af høj grad af selvkritik, kunne opleve at din dansepartner ikke tager imod din ros, men så skal du bare insistere og sige at det er det altså – basta)

Gør det kort. Hjernen kan kun optage informationer i mindre bidder. Gør derfor din feedback kort og præcis. Du kan bruge følgende skabelon: sig en ting din dansepartner gør godt og en ting, som måske kan gøres anderledes og begrund hvorfor. Fx: dit sidetrin er super godt, det er helt tydeligt hvad jeg skal gøre, hvis du kan gøre det samme i dine fremad trin vil det være ret godt fordi jeg så vil være mere sikker på hvornår jeg skal tage mit trin.

Tag udgangspunkt i din egen udvikling. Spørg din dansepartner om der er noget du kan gøre anderledes. Det er der for det første altid, og så skaber det en generøs  stemning hvor det også bliver nemmere for din dansepartner at spørge om råd eller modtage feedback. Fx: er der noget jeg kan gøre for at det kommer til at fungere bedre?

Feedback hører til i træningslokalet, på workshops og privattimer. Giv ABSOLUT ingen feedback på en milonga – det er et NO GO. Det gælder uanset om det er din sædvanlige dansepartner eller en du danser med for første gang. Det gælder også selvom du opdager at du er kommet ud på gulvet med en begynder på et andet niveau en dig. Milongaerne er ikke workshops men sociale arrangementer med tangodans og hygge som eneste mål. At begynde at ’undervise’ en nybegynder på en milonga er også helt FOBUDT.

Lidt om selvkritik

”Det er svært” er en sætning vi undervisere ofte hører. Den dækker ofte mere over selvkritik end noget faktuelt. Om noget er svært kan kun afgøres hvis det sættes i forhold til noget, og i indlæringssituationen er det ofte ens forventninger til sig selv der bliver målestokken.

En klassisk forventningsforvridning er at eleven tror at han/hun skal kunne det hele med det samme og kunne gøre det vi undervisere gør i løbet af en lektion. Her glemmer man helt at vi undervisere, har øvet os og danset i mange år (og i øvrigt er gode til at skjule når vi gør noget forkert). Drop selvkritikken og sammenligningen med dem der er bedre end dig selv. Brug gerne de gode dansere som forbillede, men målestokken for dine fremskridt er dit eget udgangspunkt – altså udviklingen fra hvad du kunne i går til hvad du kan i dag.

En kold vinterdag i februar kørte jeg og min veninde mod Holland for at tilbringe weekenden i tangoens navn. Efter mange overvejelser omkring snefyldte veje besluttede vi os for, at det nok skulle gå.

Vi begav os ud på den 8 timer lange køretur ned igennem Danmark og Tyskland for at til sidst nå til Nijmegen, en mellemstor provinsby, der ligger en 150 km fra Amsterdam.

El Cortes dansegulv er kun 100 m2, men der bliver danset tæt og der er plads til mange flere end man skulle tro.

El Corte: Det er ikke første gang jeg besøger El Corte. For 10 år, da jeg var ny i tangoverdenen, var El Corte det sted mange af de entusiatiske københavnske tangodansere tog hen i deres ferier.

Hvis du ikke kender til El Corte, så er stedet grundlagt af Eric Jörrisson, der driver det sammen med sin partner Henry og en fast stab af undervisere.

Grunden til El Cortes popularitet i Københavns tangomiljø for 10 år siden, var, at dette sted startede en hel ny tangobevægelse i Europa. En trend, der blandede milonga med social hygge, undervisning og sleep over.

El Cortes idé er senere blevet forsøgt kopieret i lignende versioner af mange andre, og nu er der jo efterhånden mange marathoner og minifestivaller i samme dur. Jeg har selv deltaget på flere af disse, men oplever at det desværre nogen gange bliver en fest for en eksklusiv gruppe af dygtige dansere, som prøver at overgå hinanden på dansegulvet.

Det er netop dette, der er grunden til at jeg gerne vil fortælle dig om El Corte. Stedet rummer stadig den dag idag en helt specielt stemning og energi, som er noget af det der fascinerer mig ved at gå ud at danse tango. Der er flow på dansegulvet, musikken er i top og du møder et godt miks af tangodansere fra alle verdenshjørner i alle aldre aldre og danseniveauer.

Chained Salon: Vores formål med rejsen var arrangementet “Chained Salon”. Den har eksisteret siden 1991 og er El Cortes faste mødested for tangoafhængige fra hele Europa og USA.

Salonen starter lørdag eftermiddag og der er i bogstavligste forstand “lås på døren” inden arrangementet åbnes. Salonen kan maksimalt have 250 personer af gangen, og det er blevet så populært, at man skal melde sig til flere måneder i forvejen for at være sikker på at komme ind.

Mange af danserne kommer derfor allerede fredag aften for at undgå den over 15 meter lange kø lørdag eftermiddag. Dem der ikke har reserveret eller ikke er kommet i god nok tid bliver nødt til at tage til den nærliggende by Arnhem, hvor der arrangeres en ekstra milonga.

Ovenover ses balkonen, hvor der er sovepladser, bibliotek og tv-stue. Nedenunder danses der i caféområdet.

Højdepunkter: For at vende tilbage til min tangorejse, så var jeg heldig at have mange højdepunkter og dejlige oplevelser på denne tur.

Fredagen aften tog jeg en drop-in time med Eric sammen med alle de nyankomne. I timen stod vi så omkring 70 mennesker og jeg tænkte “hold da op, det bliver da et kaos med alle de folk”.

Af en eller anden grund gik det helt fint, måske fordi at danserne er vant til at være mange eller måske fordi temaet for undervisningen var: “lav dine ochos på minimal plads”. I hvert fald fik timen gjort mig klar til dansegulvet på den efterfølgende practica.

Noget af det jeg synes er rigtig hyggeligt i El Corte er, at man går rundt og småsludrer og drikker kaffe og øl imellem dansene inde i caféområdet. Det er muligt fordi dansegulvet er afsides cafeén, og det betyder, at der ofte er ligeså meget snak og aktivitet i caféen som der er fest på dansegulvet.

De fleste køber et klippekort til drikkevarer og når der ikke er nogen bartender går man selv op og tager det man vil have og krydser af på sit kort. Det bliver til mange kaffe og øl og snak. Snakken går i sofaer og lænestole, mens folk slænger sig og kigger på hvad de andre går og laver.

Eric Jörrison er her ved at blive klippet i El Cortes omklædningsrum, hvor gæsterne børster tænder, sætter hår og lægger make-up.

Alt er ikke “lutter lagkage og paradisisk tango” på El Corte. Det er ikke altid at man lige får de danse man vil have eller bliver en del af den “interessante gruppe”, men min oplevelse er, at El Corte er et godt sted at tage hen, hvis man hygger sig med small talk og har lyst til kombinere det sociale med dansen.

Det, at det sociale er i centrum betyder også at folk der kommer flere gange på El Corte opfører sig lidt som om de kommer hjem til deres venner, når de træder ind af døren. Det skal man lige overveje om man er til. Hvis man er, så åbner nogle ture på “Chained Salon” dørene for at man får sig en masse gode dansekontakter rundt om i verden.

Morgenmaden spises sammen på spisebordet i cafeén, der til lejligheden foldes ud til tredobbelt størrelse.

En anden god oplevelse var at være på et sted hvor der konsekvent bliver danses tæt stil. Specielt søndag eftermiddag hvor jeg var godt danset igennem blev flowet på dansegulvet virkelig godt. Denne eftermiddag satte vi rekord med 90 dansene par, og det var det største antal dansere samlet samtidig nogensinde på det 100 m2 store gulv!

Det lyder måske lidt vildt, men helt praktisk kan det fungere, fordi der bliver danset i tre rækker hele vejen rundt. Desuden er der meget opmærksomhed fra danserne omkring at holde sin plads og fremdrift i rækken. Jeg må indrømme, at jeg startede med at snyde mig lidt tværs over hjørnerne i salen. Det er ikke nogen god idé, og er lidt en dårlig vane jeg har fra København ; )

Det er helt sikkert en udfordring at være så mange mennesker på så lidt plads, men når man får det til fungere, som jeg fik denne søndag, er det en følelse af at alle danserne i rummet deler bevægelserne og musikken sammen. Det skal bare prøves…

Studiet har sit helt specialindrettede fodbadespa til trætte fødder…

Jeg vil varmt anbefale at tage til El Corte. Min oplevelse er, at det i Danmark er blevet lidt overset de sidste par år. El Corte er specielt spændende at tage hen som opvarmning til Buenos Aires eller, hvis man vil prøve noget andet end de store Europæiske festivaler.

Nedenunder har jeg skrevet nogle god råd til dig, der gerne vil vide mere. Håber I får nogle gode tangoture og skriv gerne en kommentar med jeres egne favoritsteder nedenunder.

Hvis du har lyst til at tage undervisning med Erik Jörrison, men ikke lige kan komme forbi Nijmegen foreløbig, kan du tage workshops med ham den 27. & 28. marts, hvor han underviser på Tangoskolen i København. Det er Navina, som arrangerer workshoppen. Læs mere om dem her.

Mange gode hilsner og tangominder

Martin F.

Facts om Chained Salon:

• Det er en god idé at reservere en plads en til fem måneder før I skal afsted ellers er kan man ikke være sikker på at komme ind.
• Der er gratis entré. Drikkevarer, morgenmad og natmad er meget billigt.
• Salonen er normalt den første weekend i måneden.
• Salonen starter lørdag eftermiddag kl. 15 og fortsætter til kl 03. Søndag eftermiddag danses der videre i Arnhem som ligger en 20 minutters kørsel derfra.
• Der kommer folk fra hele verden for at danse og mange rejser månedligt til Holland for at komme på salonen.
• Aldersgruppen er meget blandet. Hovedparten er dog mellem 30 og 50 år gamle.
• Læs om Chained Salon på El Cortes hjemmeside.

Facts om El Corte:

• Europas nok ældst fungerende tangostudio. Det har eksisteret i 23 år.
• Faderen til tangomaratoner og en af de første steder som arrangerede sleep-overs og mad og hvor tangolokalet blev “reden”.
• Ledet at Eric Jörrisson, som har lagt grunden til stedets helt egen tangofilosofi.
• Hovedparten af El Corte’s lærerstab har ikke ændret sig i snart 20 år.
• Det sker altid et eller andet i lokalerne for der er 350 faste elever om ugen og 300 elever til privattimer og drop-in hold om måneden + milongaer og practicaer.
• El Corte har en udover en dansesal , et stort caféområde, et fodbaderum, en stor balkon med sovepladser, et TV og boghjørne, en sovesal og en stor tagterrasse. I bygningen overfor er planlagt et ældrehjem for pensionerede tangodansere.
• El Corte har mange forskellige dansearrangementer som er værd at besøge. Af nogle af dem kan nævnes: Marts / Doble Ocho Festival; maj / Mayday; Juli / International Week; december / X-Mass ball i juleferien.

Gode råd inden du rejser til El Corte:

• Overvej om du er typen der kan sove på en madras i en sal med snesevis af tangodansere eller om du hellere vil bo på hotel.
• Meld dig ind i El Cortes yahoogruppen “Friends of El Corte“. Der er nyheder, informationer om arrangementerne og beretninger fra gæster.
• Gå ind på El Cortes hjemmeside og læs om fremtidige arrangementer i kalenderen.
• Hvis du mangler en rejsevejledning kan du finde den her
• Hvis du ikke vil køre kan det betale sig at rejse med fly i øjeblikket hvor priserne er helt nede på 860 kr. tur/retur til Amsterdam (Tjek: www.momondo.dk)

Vi får rigtig mange mails om hvordan og hvorledes mht. lærere, milongaer og steder at bo. I den her blog vil jeg give mine bud og gode råd til hvordan man får mest ud af sine dage i Buenos Aires og tangoen.

Undervisning: Når man skal finde rundt i junglen af lærere i Buenos Aires er det en god ide at forhøre sig hos sine egne hjemlige lærere om hvem man kan gå hos, især hvis man kun har et par uger at gøre godt med. I det gratis tangomagasin som findes gratis på de fleste milongaer og tangostudier – El tangauta kan man finde en uge oversigt over tangolærerens timer. Og der findes lidt for enhver smag og må jeg sige kvalitet. Et andet link som jeg faldt over i forbindelse med den artikel er: Punto Tango. Her kan man også finde milongaer og lærere.
Hvis man har mere end to uger til rådighed kan man godt bruge den første uge til at shoppe rundt hos forskellige lærere da priserne på gruppelektioner er billige, ca. 20 pesos ( ca. 30 kr. ). På den måde finder man måske nogle dygtige unge og sultne lærere som endnu ikke er blevet kendt i Europa. Tilgæld er der på milongaer en del free-riders som gerne vil tilbyde tangotimer. Hmm jeg ved ikke helt hvor gode de er?

Mine anbefalinger til lærere er følgende: Pablo Villarazza & Dana Frigoli – vores læremestre – har deres populære Tangostudio DNI. Andre med samme tilgang er Hector & Silvina eller Gonzalo & Mariel. Alle de førstnævnte har en moderne tilgang til tangoen men med fokus på abrazoen også. Julio Balmaceda & Corina de la Rosa har også åbnet deres eget studie. De har en ekstremt lækker og rund stil og kendt for deres vals og milonga. Sidste anbefaling kan ikke undgå at gå til Gustavo Naveira & Giselle Anne. Her får du tangoens ABC ift. struktur og tango nuevo. De to sidstnævnte er store koryfæer inden for tangoen men henvender sig mest til øvede og avancerede danser.

Milongaer: At gå ud på milongaer’ne er naturligvis også en del af tangolivet i Baires. Der er milongaer som har eksisteret i mange år og som har en særlig tilknytning til deres område. (Sunderland – Urquiza, estilo del centro etc.) Tidligere kunne det være en farlig affære at krydse barrios (kvarter) med øretæver til følge. Det sker ikke i dag. Spørg dig lidt frem i forhold til hvilke opbydningsregler som eksisterer på de forskellige steder. Primært bliver den traditionelle Cabeceo (byde op med blik og øjne) stadig benyttet. Min første tangolærer Diana Toxværd bestilte altid bord for at være sikker på at sidde så godt som muligt og dermed øge chancerne for at danse. Dress coden er også godt at få tjekket ud. Nogle af stederne kan være meget formelle med jakkesæt og fine kjoler hvilket er særdeles betagende og andre steder har en mere loose tilgang til tøjstilen. Man kommer sent til de fleste milongaer dvs. efter midnat.

De lidt mindre traditionelle milongaer oftest kaldet practica’s som også har et stort følge blandt de yngre dansere er primært Practica X og Club Villa Malcolm. Traditionelle milongaer hvor koderne er lidt mere loose er: La Viruta, Salon Canning og Maldita Milonga. De mest traditionelle milongaer som kan nævnes i centrum er: Niño Bien, El Beso, Porteño y Bailarin og La Ideal. Lidt udenfor centrum men som absolut er et besøg værd pga. traditionerne og stemningen: Club Sunderland, Club Sin Rumbo, Club Gricel.

Cena tangoshow: Er deciderede tangoshow af oftest høj kvalitet hvor der er mad inkluderet og derfor godt kan det godt blive lidt pricy. En god ide er at få bestilt bord i forvejen. Man skal næsten have set en af disse tangoshows så man kan kende tangoens historie med indvandreren, luderen og machoen. Esquina Carlos Gardel og Homero Manzi har shows af høj kvalitet. Kig endelig også i dagspressen efter deciderede teater-tangoopsætninger som sjældent kommer til Europa pga. de høje omkostninger det giver at flyve en trup på 30 personer over Atlanten.

Overnatning: Hvis man tager af sted alene er det en rigtig god ide at finde et tangohostel hvor der er andre ligesindede man kan følges med til undervisning og milongaer. Hvis man skal bo længere tid i BA kan det være en god ide at leje en lejlighed. Der er efterhånden nogle stykker i det københavnske tangomiljø som lejer deres lejlighed ud.

Spisesteder og cafeer: Ummm røde bøffer så store som tallerkner uden tilbehør (bestil dette ved siden af). Kan det blive mere lækkert. Min absolute favoritrestaurant hvad angår bøffer er Desnivel på Defensa i San Telmo. Et ikke prangende sted hvad angår indretning men stemningen er fænomenal. Der er mange bøfsteder: Gå efter dem hvor der er mange argentinere til stede. Caféer ligger over det hele. I San Telmo, især omkring Plaza Dorrego men også i Palermo, findes rigtig mange gode steder.

Sko: Ja Mette mente lige jeg skulle nævne favoritsko steder. For mig er det Delié som ligger på Piedras 843. Og naturligvis Comme il faut: Arenales 1239, 3 m. Delié er til både herrer og damer mens Comme il faut er til kvinder. Her kan man få lov til at prøve rigtig mange sko og ikke mindst observere mere eller mindre hektiske kvinder som leder efter den rette sko. Trust me jeg har siddet der et par gange.

Tag endelig af sted. Det er for lækkert at være i Baires og man kan danse tango 24 timer i døgnet. Hvis man har tid så besøg lidt af resten af landet for at få et indtryk af hvor stort Argentina er. God tur!

Mange rejsehilsener og meget tændt på at ville afsted

Martin N.

Det kan ved første øjekast virke som en lidt håbløs opgave at få stillet sin lyst til tango mellem jul og nytår.
Derfor har vi lavet en lille førstehjælpskasse med gode ideer, der spænder fra de impulsive, livsnødvendige og over til de helt store tangojuleoplevelser.

Før og efter jul i København
Søndag d. 20. december TangoZoo; Julespecial med glögg.
Tirsdag d. 22. december El Diego – 10 med overraskelse…
Lørdag d. 2. januar er første åbne milonga efter jul TABA.

Juleaften og nytårsaften
Juleaften skal du til Lund i Sverige for at finde tango. Her er Tangokompaniet mini practica: “Practicalito” åben. Knud er aftenens DJ.
Nytårsaften er TABA stedet at danse nytåret ind.

Juletango på højskole
Randers Designhøjskoles juletango har i flere år været et velbesøgt tangorefugium mellem jul og nytår. I år er ingen undtagelse. Kurserne har været udsolgt længe, men det er stadig muligt at få et milongapas. En anden mulighed er at prøve premieren på Tangourquizas juletango på den Internationale Højskole i Helsingør.

Tangojuletur til Malmø
Malmø er den helt store vinder når det drejer sig om steder at danse mellem jul og nytår. Hvis du er frisk på en tur over sundet, kan du bl.a. danse på:”La Milonga Malena”, “Loftet”, “Tirsdagspractica”, “Picknick tango”, “Tangokompaniets practica” og “La Urbana”.

Den helt store tangotur
Hvis det bare ikke kan blive fint nok, og du er til de helt store tangofester, så benyt ferien til at tage på et af de internationale festivaller. Prøv Tangonorte i Stockholm eller Tangomagia i Amsterdam, som på nuværende tidspunkt er den største tangofestival i Europa.

Håber at du kunne bruge disse råd til at få en masse gode danse mellem jul og nytår.

De bedste hilsner
Martin F.